F1 2023-kalenderen tager et planløst skridt i "nedtællingen til nul"

F1-kalenderen for 2023 er blevet offentliggjort, og det kommende mesterskabs rejseplan med et rekordstort antal løb ligner igen i år et kaos. Spørgsmålet er, om denne rejseplan er forenelig med F1's planer om at reducere sportens CO2-emissioner drastisk.

F1 vil rejse rundt i verden i 2023

Visualiseringen af næste års F1-ruteplan på den internationale GPBlog Instagram-side fremkaldte forundrede reaktioner. Det kaos, der sås på verdenskortet, rejste legitime spørgsmål om, hvorvidt der ikke findes en bedre måde for sporten at rejse rundt i verden på. Det er også slående for F1-fans at se Formel 1 rejse helt rundt på det afrikanske kontinent. Men det vigtigste spørgsmål, der skal stilles, er, hvordan Formel 1 har tænkt sig at kombinere denne kalender med den F1's bæredygtighedsstrategi. Denne plan bærer titlen: Nedtælling til nul. Hvoraf målet er at være CO2-neutral som sport inden 2030.

Vi sætter først næste års distancer i perspektiv. Kortet nedenfor viser F1's rejsebevægelser, og de følgende dias viser også de afstande, som F1 vil tilbagelægge fra kredsløb til kredsløb (pit lane til pit lane i luftlinje). I alt vil sporten tilbagelægge hele 133.735 kilometer næste år, uden at tælle ture tilbage til fabrikken eller hjem. Den længste tur, som F1 foretager, er fra Las Vegas til sæsonfinalen i Abu Dhabi og er en rejse på 13 209 kilometer. Længden af denne tur er ingen undtagelse, da turen fra Qatar til USA, som finder sted et par uger tidligere, også er over 13.000 kilometer. Hele fem gange vil F1 foretage en rejse på mere end 10.000 kilometer.

 

 

 

 

 

Dit bericht op Instagram bekijken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Een bericht gedeeld door GPblog.com Nederland (@gpblog_nl)

F1 synes at rejse på kryds og tværs af kloden. Selv midt i sæsonen, når de europæiske løb finder sted, og afstandene er meget kortere, rejser Formel 1 på tværs af kontinentet på en besværlig måde. Se på løbene i Storbritannien, Ungarn og Belgien, der følger efter hinanden i denne rækkefølge. Kun fire gange tilbagelægges der mindre end tusind kilometer i den 24-løb lange F1-sæson. Den korteste afstand er mellem Belgiens GP og Nederlandenes GP, men da sommerferien falder imellem dem næste år, er det meget tænkeligt, at holdene først vil bringe en masse udstyr til hovedkvarteret, før det transporteres tilbage til Nederlandene.

F1 kan få mest "CO2-gevinst" ud af kalenderen

Grunden til overraskelsen over rejseplanen og grunden til, at det er nødvendigt at være opmærksom på den, er, at Formel 1's rejser efterlader det største aftryk på sportens emissioner. F1's bæredygtighedsrapport brugte data fra 2018; en sæson med 21 løb. I den sæson kom hele 45 procent af de i alt 256 551 ton CO2-emissioner fra F1-logistikken. Denne procentdel omfatter kun de forsyninger, som holdene og Formel 1 har brug for til at køre/organisere løbene og paddockfaciliteterne. Den rejsende forretnings-, journalist- og fritidsdel er endnu ikke medregnet. Denne gruppe tegner sig også for 27,7 % af emissionerne.

Det ser derfor ud til, at det er ved at reducere afstandene mellem løbene, at der er mest at vinde med hensyn til at reducere CO2-emissionerne. Når alt kommer til alt, er 72,7 % af Formel 1's samlede emissioner relateret til dens mobile karakter. I denne henseende bør det være klart, at rejser er en naturlig del af sporten, men Formel 1 kunne tage mere intelligent fat på dette. Selv om sporten åbent går ind for en overgang til mere vedvarende brændstof og bæredygtige, elektriske motorer, synes F1 ikke at have indledt en meget mere bæredygtig kurs med offentliggørelsen af kalenderen for 2023 sammenlignet med den nuværende sæsons rute. Dette mens emissioner fra F1-bilernes energikilder kun bidrog med 0,7 procent til F1's samlede CO2-emissioner i 2018.

Det var derfor forventet, at F1-organisationen i lyset af 2030-målene ville komme med en forbedret plan. Med syv sæsoner tilbage efter 2023 er der et særligt behov for at vinde på CO2-emissionerne inden 2030. Det var faktisk nødvendigt for F1 at begynde at eksperimentere med kalenderen sidste år. Indtil videre er det eneste eksperiment, vi har set, dobbeltløbene; to løb arrangeret to weekender i træk på den samme bane, som det skete i Østrig. Hovedårsagen til dette var de koronarestriktioner, der gælder på verdensplan. I 2022 så vi ikke denne konstruktion igen.

Tiden er ved at løbe ud: F1, eksperimentér nu!

At anbefale, hvad der så skal forbedres ved kalenderen, viser sig kun at være vanskeligt. Det skal med denne historie siges, at udformningen af en global kalender skal gøres meget omhyggeligt, fordi alle de variabler, der kan medføre, at en begivenhed ikke bliver afviklet, skal vurderes korrekt. Med et hypotetisk scenarie, hvor Formel 1 ville flytte ethvert Grand Prix fra venstre side af kortet til højre i løbet af året (de korteste rejseafstande), skal der for det første tages hensyn til temperaturerne og muligheden for at køre der. En sæsonstart på de amerikanske kontinenter kunne skabe problemer med det canadiske Grand Prix, da det kunne være for koldt til et løb der om foråret. I Europa kan det også være for koldt eller regnfuldt om foråret og efteråret. I Mellemøsten er det igen for varmt om sommeren, og i Asien skal der tages hensyn til regnvejrssæsoner.

Formel 1 skal også tage hensyn til kulturelle fænomener og nationale helligdage på de steder og i de lande, hvor der køres løb, f.eks. ramadanen. Der er altså mange forhold, der gør det praktisk talt umuligt for Formel 1 at vælge de korteste ruter i løbet af sæsonen. Sidst, men ikke mindst, spiller de kontrakter, der er indgået med visse baner, også en rolle, f.eks. kontrakten med Abu Dhabi, hvor det er aftalt, at Yas Marina-komplekset skal have retten til at være vært for sæsonfinalen i de kommende år.

Den kalender, der er præsenteret for 2023, er - selv om den er svær at forme - skuffende. I en teknologisk banebrydende sport som Formel 1 burde der være nok hjernekraft og dygtighed til i det mindste at komme med mulige løsninger og eksperimentere med dem. De dobbelte løbsweekender kunne indarbejdes tilbage i kalenderen. En anden interessant idé er at opdele F1-sæsonen i kapitler efter kontinent. For eksempel regulerer den amerikanske basketballliga, NBA, også rejsebevægelser ved at sætte hold fra byer, der ligger tæt på hinanden, i én liga og spille mod hinanden oftere end hold, der ligger langt fra hinanden. Hvis man tillader, at løb i visse dele af verden finder sted efter hinanden i en bestemt periode, når det passer godt med klimaet og den sociale struktur, kunne det gøre F1's rejseplan mere effektiv. Dette ville potentielt sprede en sæson mere over hele året, men med længere pauser imellem for teams og kørere.

Da tiden er ved at løbe ud, bliver Formel 1 virkelig nødt til at eksperimentere, så længe Liberty Media ønsker så mange Grands Prix på kalenderen. Medmindre de ikke tager budskabet om at være CO2-neutrale i 2030, den såkaldte Countdown to Zero, så alvorligt alligevel.