driver

Fernando Alonso


9

59 PTS


nationality
Spain
place
Oviedo
date
29-07-1981
debut
2001

Fernando Alonso

I det år, hvor han fyldte 40 år, vendte Fernando Alonso tilbage til Formel 1 efter to sæsoner uden at have været i Formel 1. Det gjorde han med Alpine, det nye mærke for Renault F1-teamet, som han vandt verdensmesterskaberne i 2005 og 2006 med. Med dem ønsker han at gå på jagt efter en tredje verdenstitel. Hvis det lykkes ham, vil han være den første mand over 40 år, der gør det siden Jack Brabham i 1966.

F1 Stilling

Pos.NameTeamPoints
1VERMax VerstappenRed Bull Racing335
2LECCharles LeclercFerrari219
3PERSergio PerezRed Bull Racing210
4RUSGeorge RussellMercedes AMG F1 team203
5SAICarlos SainzFerrari187
6HAMLewis HamiltonMercedes AMG F1 team168
7NORLando NorrisMcLaren88
8OCOEsteban OconAlpine F1 team66
9ALOFernando AlonsoAlpine F1 team59
10BOTValtteri BottasAlfa Romeo F1 team46
11GASPierre GaslyScuderia AlphaTauri22
12MAGKevin MagnussenHaas F122
13VETSebastian VettelAston Martin F1 team20
14RICDaniel RicciardoMcLaren19
15SCHMick SchumacherHaas F112
16TSUYuki TsunodaScuderia AlphaTauri11
17ZHOGuanyu ZhouAlfa Romeo F1 team6
18STRLance StrollAston Martin F1 team5
19ALBAlex AlbonWilliams4
20DEVNyck de VriesWilliams2
21LATNicholas LatifiWilliams0
22HULNico HulkenbergAston Martin F1 team0

 

Renault's fremgang

Timingen for Alonsos tilbagevenden var speciel på mere end én måde. Ikke alene gjorde han det i det år, hvor han fyldte 40 år, men det var også præcis 20 år siden, at han debuterede i Formel 1. Efter en titel i Euro Open by Nissan (knyttet til Renault) og en god sæson i Formel 3000 gav Minardi ham en smagsprøve på F1 i 2001.

Han viste god fart i den første sæson, men Flavio Briatore, hans manager og Renault-teamchef, mente at det var lidt for tidligt at give sin protegé et racersæde. I 2002 fik spanieren derfor lov til at arbejde for den franske producent som test- og reservekører. Det var først da Jenson Button skiftede til BAR i 2003, at Alonso fik chancen for virkelig at vise sit talent for verden.

Den første sæson var en øjeblikkelig succes. Med to pole positions og en sejr overgik Alonso alle de resultater, som det moderne Renault fabriksteam havde opnået siden Benetton-dagene med Schumacher. Renault havde den stigende tendens, og Alonso var den ideelle mand til at tage dem ved hånden.

Det resulterede i at han vandt VM-titlen i 2005 og 2006. Dermed besejrede han først Kimi Raikkonen og McLaren, der var på toppen af deres niveau, og derefter også Michael Schumacher og Ferrari i deres sidste forsøg på at sikre sig en ottende verdenstitel fra dette partnerskab.

Teamskifte går galt for Alonso

Hans to verdensmesterskaber blev efterfulgt af en række beslutninger, der kan have kostet ham flere verdensmesterskaber. Først skiftede han til McLaren i 2007. I betragtning af McLarens hastighed det år var det et godt valg, men han kom til at stå over for Lewis Hamilton. Hamilton var teamchef Ron Dennis' gulddreng, og i den interne kamp ville Alonso altid tabe i den interne kamp.

Og derfor vendte han tilbage til Renault og Briatore i 2008. Her kunne han kontrollere hele teamet, og det var sådan, han ønskede det. Der er ikke noget bedre eksempel på dette end Grand Prix'et i Singapore i 2008. Nelson Piquet Jr, Alonsos unge teamkammerat, blev dengang opfordret til at køre galt med vilje. Piquet adlød, og Alonso kunne som følge heraf vinde løbet.

En ret desperat aktion, men det var nu tydeligt, at Renault havde mistet magien fra et par år tidligere. Til 2010 virkede det som et glimrende valg for Alonso at køre for Ferrari. Hvad der fulgte var fem frustrerende år, hvor han næsten vandt verdensmesterskabet i 2010 og 2012, men hver gang faldt han lige akkurat bag Sebastian Vettel og Red Bull Racing.

Da hybridæraen kom i 2014, havde Ferrari ramt ved siden af, og forholdet mellem Alonso og teamet var blevet betydeligt forværret. Så i 2015 valgte han at gå på eventyr med McLaren og den nye motorleverandør Honda. Det projekt udviklede sig desværre til et drama for alle parter, og i slutningen af 2018 vendte Alonso F1 ryggen.

Alonsos jagt på 'Triple Crown' i 2021 sat på standby for en stund

Alonso satte sig for at fokusere på at opnå 'Triple Crown' (at vinde Monacos Grand Prix, Le Mans 24-timersløb og Indianapolis 500). Han var godt på vej, da han allerede var i spidsen i Indianapolis i 2017 og vandt Le Mans i 2018. I 2020 fangede Dakar Rally også hans opmærksomhed.

Så i et stykke tid så det ud til, at Alonso havde lagt Formel 1 bag sig for altid, men i løbet af 2020-sæsonen blev rygterne stærkere og stærkere om, at han alligevel ville slutte sig til Renault igen. Daniel Ricciardo havde nemlig skrevet under for McLaren, og dermed var der blevet en plads ledig hos Enstone-teamet for 2021. Rygterne viste sig at være sande, og Alonso håbede på at genoplive gamle dage under Alpine-flaget.

I 2021 beviste F1-veteranen, at han stadig havde det, der skulle til. Efter et par løb fandt spanieren sine fødder og vendte tilbage til sin gamle form. Hans uhæmmede indsats blev belønnet med en podieplacering i Qatar, hans første siden 2014.

Fernando Alonso i 2022

Esteban Ocon blev sat under betydeligt pres af sin holdkammerats stærke form, men de to viste sig at være en fremragende duo. Alonso spillede en vigtig rolle i Ocons sejr i Ungarn, og holdkammeraterne ser kun ud til at styrke hinanden. De nye regler for 2022 var en vigtig årsag til spanierens tilbagevenden til Formel 1.